top of page
Om Os
Grundlæggelse
Den Danske Club Østrig blev stiftet i 2010 på foranledning af nogle danskere bosiddende i Østrig. Clubben begyndte sine aktiviteter med en åbningscocktail den 16. november 2010.
​
Clubben baserer på demokratiske principper samt danske skikke, traditioner og etisk forståelse; den har ikke til sigte at være profitorienteret eller varetage politiske, konfessionelle eller økonomiske interesser.
Formål
Den Danske Club Østrig har til formål at fremme forbindelser mellem danskere i Østrig og venner af Danmark i Østrig gennem sociale og faglige aktiviteter. Det dansk-østrigske samarbejde skal beriges på et personligt plan, ligesom det er tilfældet i danske klubber i andre europæiske lande, såsom Den Danske Club London og Den Danske Club Berlin, men tilpasset østrigske forhold. Sociale aktiviteter omfatter middage for medlemmer, cocktailparties, grillfester, frokoster og bridgespil.
Clubbens professionelle aktiviteter omfatter foredrag og diskussioner om historiske, kulturelle, politiske, økonomiske og andre emner, der er relevante for samarbejdet mellem Danmark og Østrig. Disse omfatter f.eks. handel, investering og andet økonomisk samarbejde mellem Danmark og Østrig, fælles indenrigs- og udenrigspolitiske spørgsmål samt fælles økonomisk-politiske emner såsom FN, EU og OSCE. På længere sigt har clubben også til hensigt at tilbyde velgørende aktiviteter.
Samarbejde
Den Danske Club Østrig samarbejder også med andre relevante klubber, foreninger og organisationer i Østrig, såsom Verband Österreich – Nordische Länder (VÖNL). Desuden er et medlem af klubbens bestyrelse repræsentant for Østrig i organisationen Danes Worldwide.
Arrangementer
Siden oprettelsen i 2010 har clubben arrangeret omkring 110 arrangementer. Heraf har der været omtrent 60 sociale og 50 faglige arrangementer, primært foredrag. Fem af disse blev afholdt i samarbejde med den diplomatiske akademi i Wien.
Disse faglige arrangementer har et bredt fokus på en række emner, der er relevante for samarbejdet mellem Danmark og Østrig, såsom Danish Business Forum for danske virksomheder i Østrig, Danmarks rolle i FN i Wien, energipolitik i Danmark med fokus på diskussionsaftener om vedvarende energi, klimaforandringer, digitalisering af virksomheder i Danmark og på verdensplan, dansk arkitektur i Wien (Theophil Hansen) og kulturelle og historiske relationer mellem Danmark og Østrig, herunder Wienerkongressen i 1815 og 'Wienerbørnene' i Danmark efter Første og Anden Verdenskrig.
Sociale aktiviteter
Clubbens sociale aktiviteter fokuserer især på sammenkomster for at fejre Hans Majestæt Kong Frederik X's fødselsdag, Sankt Hansaften, hyggelig vinsmagning med buffet, julebuffet, udflugter, bridge, jazz og andre koncerter, herunder koncerter for at fremme unge danske musiktalenter fra Wienerkonservatoriet.
Bestyrelse
DR. TORBEN M. ROEPSTORFF, FN DIPLOMAT (pens.), Honorærkonsul
Præsident
AMELIE ALEXANDRINE (ALIX) MILLER-AICHHOLZ
HENRIETTE BAUER
Generalsekretærin
DR. PETER NEUMANN, FN DIPLOMAT (pens.)
Vicepræsident
MICHAEL DETHLEFSEN, FN DIPLOMAT (pens.)
Vicepræsident
DIPL. ING. PHILIPP MILLER-AICHHOLZ
Vicepræsident
POUL MÜLLER (FN KONSULENT)
Kasserer
bottom of page

